At flytte ind.


Tildeling af boligerne sker gennem visitationsudvalget. Det er selvstændige boliger med egen postadresse. Ved indflytningen foretages syn af lejligheden og der udleveres  nøgler. 
Den enkelte bolig er beboerens private hjem, som man selv indretter ved indflytningen, sammen med familien. Ved indflytningen skal du selv medbringe møbler og i øvrigt, hvad du kunne tænke dig at pynte din stue med. 
Endvidere skal du selv medbringe: dyne, hovedpude, rullemadras, sengetæppe, håndklæder, viskestykke, klude til rengøring, og i øvrigt den personlige garderobe samt personlige toiletartikler. 
Det er en god ide, at møbler og personlige ting er sat på plads, inden beboeren flytter ind, da det giver en vis tryghed og genkendelighed i de nye omgivelser. Møblerne må gerne flyttes ind i weekenden, efter nærmere aftale med personalet. 
Det er vigtigt, at der tages hensyn til beboeren, med hensyn til møbleringen af lejligheden, når der bruges hjælpemidler.Det kan blive nødvendigt, at fjerne nogle møbler på et senere tidspunkt af hensyn til personalets arbejdsmiljø. Man kan til enhver tid kontakte personalet, hvis man er i tvivl om møbleringen.