I køkkenet på Grønneparken sætter vi en ære i, at lave mad fra bunden og med så vidt muligt friske råvarer. Vi skræller selv kartofler, piller friske løg til alle retter, vi koger suppe, laver selv rødkål, agurkesalat og marmelade og bager ligeledes alt brød og kage til huset. Det er blot få af de ting vi laver, og det er tydeligt, at det vi lægger vores arbejde i, skaber glæde hos vores beboere.
På Grønneparken serverer vi det varme hovedmåltid om aftenen. Maden er frisklavet af køkkenpersonalet i aftenvagten. Det gør vi fordi undersøgelser viser, at ældre sover bedre om natten, når de får et stort aftenmåltid. Samtidig er der en del beboere, som får sent morgenmad og ville derfor ikke have den store appetit, hvis vi serverede varm mad til frokost.
Vi bringer glæde, samvær, snak og minder frem, når vi hver dag fylder Grønneparken med duften og smagen af fantastisk mad og bagværk.
Beboerne bestemmer selv menuen på deres fødselsdag, og i køkkenet er vi meget lydhøre overfor ønsker, livretter, egnsretter osv.
Der er mulighed for at få specialkost som fx. tygge-/synkevenlig, beriget eller slankekost. Alle har forskellige behov og vi imødekommer hver og en og finder en løsning sammen med beboeren, plejer/ kontaktperson.
Vi arrangerer og laver mad til flere fester og arrangementer for beboerne på Grønneparken. Vi older fx. forårs- og efterårsfest, pårørendefest, julefrokost, herre- og damefrokost og vi har haft inviteret alle beboerne til Sønderjysk kagebord med stor succes. Vi bruger vores festsal til disse arrangementer. Det skaber liv og glæde, når vi alle samles til et festligt arrangement.
Alle pårørende er altid velkomne til at spise med mod betaling. Det er en god ide at fortælle os det, så vi laver mad nok - og helst dagen før. (Ved større antal gæster skal køkkenet vide det 14 dage før)

Menuplan for hver måned kommer her: